PÅ SKULPTURVANDRING I KØBENHAVN

Husker du at stoppe op og lægge mærke til alle de fine skulpturer, som findes rundt omkring i København? De er en fast og integreret del af vores byrum, men alligevel er det de færreste, der giver sig tid til at studere deres mange fine detaljer. Skulpturenes udtryk afhænger i høj grad af den tid, de udspringer af, og derfor knytter der sig ofte en god historie til deres tilblivelse.

I dette indlæg præsenterer vi dig for 8 af vores skulpturfavoritter fra hele København – og fra flere forskellige tidsperioder. Du kan både læse guiden hjemmefra, eller tage den med dig rundt i byrummet, således at du kan opleve skulpturerne i levende live på en god lang gåtur.

Vi starter turen ved Østerport Station og ender ved Skibbroen på Vesterbro.

God læselyst!

ANNE MARIE CARL NIELSEN, FYNSK FORÅR, 1939.

Ved Grønningen, på et lille græsstykke og med en lidt speciel placering midt imellem to vejbaner, står en lille rytterstatue med titlen Fynsk forår. Statuen er placeret højt på en sokkel af granit, og selve statuen er i bronze. Det er en atypisk rytterstatue på flere forskellige måder. Udover at den er ganske lille, hvis man sammenligner med andre rytterstatuer i det offentlige rum, bærer hesten ikke seletøj eller sadel, ligesom personen, en yngre mand, heller ikke har tøj på. Han sider med kroppen drejet til venstre side, mens han holder en lille panfløjte i hånden. Der er noget legende og levende over skulpturen, hesten er stoppet midt i en bevægelse, og den unge mand er emmer af energi og nysgerrighed, mens han sidder dér – nøgen på en hesteryg.

Den lille rytterstatue er skabt som et monument over den kendte komponist, Carl Nielsen (1865-1931), og er skabt af hans hustru, billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945), få år efter hans død. I stedet for at fremstille hendes elskede mand som en voksen og respekteret komponist, valgte hun at skildre ham som ung på livet og fyldt med kreativitet, hvilket kommer til udtryk igennem hans fløjtespil. Anne Marie Carl Nielsen er i sig selv en ganske interessant kunstner, da hun er den største kvindelige billedhugger herhjemme. Hun skabte, som den første kvinde, en rytterstatue af Christian IX, som står opstillet ved Christiansborg Slots ridebane. I sin samtid var hun meget berejst, og arbejdede også en del i udlandet, og hun er nok særlig kendt og elsket for hendes livagtige skildringer og gengivelser af dyr. Vi glæder os til efteråret, hvor der åbner en stor udstilling om netop Anne Marie Carl Nielsen på Glyptoteket.

RUDOLPH TEGNER, MOD LYSET, 1909.

Foto: SMK

Nu tager vi lige en smuttur til hjørnet af det trafikerede kryds mellem Blegdamsvej og Tagensvej. I det som kaldes Armorparken, står en kæmpe skulptur som forestiller tre personer – to kvinder og en mand – delvist sidende og stående på en kæmpe granitsten, der ligner en klippe. De tre skulpturer kigger op, længes og nærmest skriger mod himlen. Det er som om de, for første gang, oplever lyset på deres nøgne kroppe, eller oplever noget, de har længtes efter meget længe.
Dette passer ganske godt til formålet med skulpturen, eller monumentet som det rent faktisk er. Skulpturgruppen er skabt til minde om lægen, Niels Ryberg Finsen (1860-1904), og hans opdagelse af lysets helbredende virkning (særligt i helbredelsen af hudtuberkulose), hvilket han i 1903 modtog Nobelprisen for.

Foto fra Tegners Museum

Billedhuggeren bag monumentet er Rudolph Tegner (1873-1950). I mange år var han en overset kunstner i dansk kunsthistorie, selvom han skabte mange store skulpturer af mennesker, som står opstillet flere steder i landet. I den første del af sin karirere var hans stil kraftigt inspireret af den franske billedhugger, Auguste Rodins, måde at skabe kroppe og figurer på; med et meget højt niveau af livagtighed og med et samspil mellem det hårde materiale og de bløde former i krop, hår og stof. Desuden var han kunstner i den tidsperiode, som kaldes Vitalismen, hvor man særligt dyrkede naturen og kroppen. Senere blev hans fremstillinger større og mere voldsomme. Flere steder, bl.a. i Helsingør, kan man opleve hans figurer, ligesom man kan besøge hans helt særegne museum i naturområdet Rusland, som ligger i Dronningmølle. Da han kun fik en beskeden anderkendelse i sin levetid, skabte han sit eget museum, hvor mange af hans skulpturer (både færdige og ufærdige) kunne stå indenfor samt ude i det omkringliggende fredede naturområde.

MICHELANGELO, DAVID, 1896. (OPRINDELIG VERSION FRA 1501-1504).

Nu drager vi mod Toldbodgade 40 – for du behøver ikke at tage helt til Italien for at opleve en statue af Michelangelo (eller næsten da). I stedet kan du gå langs Københavns Kanal, indtil du rammer Vestindisk Pakhus, som i dag rummer Den Kongelige Afstøbnings Samling, der hører under Statens Museum for Kunst. Engang var der åbent i afstøbningssamlingen flere gange om ugen, men nu er det desværre kun ved særlige lejligheder, hvilket er en skam, da samlingen rummer en helt enestående og interessant samling af afstøbninger og kopier af en lang række af Europas mest kendte skulpturer. Mange af afstøbningerne er endda i bedre stand end originalen. Samlingen står vores hjerter meget nær, og vi kommer helt sikkert tilbage til den en anden god gang.

Statuen som står opstillet udenfor pakhuset, en mandlig skulptur, kender du måske allerede i forvejen. Den er oprindelig skabt af den verdensberømte kunstner og billedhugger, Michelangelo, der levede 1475-1564, og som er én af hovedpersonerne i den italienske renæssance. Særlig er han kendt for udsmykningerne i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet i Rom, men også for netop David-skulpturen, hvor originalen i marmor står opstillet foran rådhuset i Firenze.
Denne i København er en kopi lavet i bronze, og doneret af bryggeren, Carl Jacobsen, i 1896. David er den perfekte renæssanceskulptur, med en fuldstændig perfekt proportioneret og muskuløs krop, der står hvilende på det ene ben (en såkaldt kontrapost-stilling). David skal både udstråle skønhed, personlighed og klogskab i hans eftertænksomme ansigtsudtryk. Selve figuren David stammer fra historien om David og Goliat, og forestiller den betydningsfulde Kong David (den anden konge i Israel), og den er skabt som et monument til Firenze, på et tidspunkt hvor det gik dårligt for byen. Den skulle derfor give styrke, mod og håb til befolkningen.

David er en skulptur som gentagende gange er reproduceret, efterlignet og brugt i alt lige fra reklamer til skoleopgaver og souvenirs, og brugt som et symbol på den perfekte mand med både krop og intellektet i orden.

HERMAN VILHELM BISSEN & VILHELM BISSEN, FREDERIK VII, 1873.

Rundt omkring i København vil man, med få hundrede meters afstand, møde mange imponerende rytterstatuer, der refererer til historiske personer og begivenheder. Magt og storhed fremvises, ligesom de ofte vil bære symboler, som tydeligt giver beskueren et indblik i, hvilken person, der er tale om. Dette gør sig, i høj grad, gældende for denne statue, som portrætterer Frederik VII.

På slotspladsen foran Christiansborg Slot (hvor facaden vender ud mod Holmens Kirke) finder du den fine rytterstatue i bronze, der hviler på en stor firkantet sokkel med inskription. Efter Frederik VII’s død i 1863 ønskede man at rejse et monument til ære for ham – noget som Bissen hurtigt kunne imødekomme da han, på eget initiativ, allerede havde udarbejdet en skitse til statuen.
Bissen var én Danmarks førende billedhuggere og havde, inden han startede sit eget værksted, været i lære under Bertel Thorvaldsen. Da han fik tildelt den fornemme opgave, kaldte han sin søn, billedhuggeren, Vilhelm Bissen, hjem fra Rom, hvor han (også) var på studierejse. De udarbejdede statuen i fællesskab, og da faren døde i 1868, overtog Vilhelm arbejdet og værkstedet.
Statuen blev offentliggjort den 6. oktober 1873 – dagen hvor Frederik VII ville være fyldt 65 år. Det særlige ved denne rytterstatue er netop, at den ulig mange andre, ikke blev rejst af magthaveren selv, men derimod gennem en indsamling blandt indbyggerne i København og omegn.

Den 20. januar 1848 besteg Frederik VII tronen som enevældig, men frasagde sig allerede enevoldsmagten den 22. marts 1848. Trods et aldeles rodet liv og med sparsomme evner inden for den kongelige gerning, formåede han dog efterfølgende at fremstå som et folkeligt og nationalt samlingsmærke – særligt uden for hovedstaden blandt landbefolkningen, hvor man holdt af hans jævne og umiddelbare fremtoning.

Der er ikke meget i denne statue, som sladrer om kongens professionelle utilstrækkelighed, og traditionen tro fremhæver den i stedet billedet af ham som den folkekære konge, der gav Danmark sin Grundlov. Dette kommer til syne i stillingsmotivets vigtigste del, hvor kongen, på afslappet vis, skænker os alle sammen den fri forfatning med en gavmild, udstrakt hånd.
Symbolsk giver det altså glimrende mening, at denne rytterstatue er placeret foran folkestyrets Christiansborg, og statuen er, ganske bevidst, med til at fastholde opfattelsen af kongen som Frederik Folkekær – dog, som forventet, med en langt mere magtfuld og rolig fremtoning end hvad virkeligheden var.

SUSTE BONNÉN, AGNETE OG HAVMANDEN, 1992.

Foto: H.C.A. foto

Agnete og Havmanden er én af Københavns mere hemmelige skulpturer, og én som man ofte kun opdager ved et tilfælde, eller hvis man på forhånd ved, at den er der. Når man står ved Højbro Plads og kigger ned i Slotholmens kanal kan man ane undervandsskulpturgruppen, der forestiller havmanden og hans syv sønner. Værket er basseret på en gammel, kendt dansk folkevise fra 1600 eller 1700- tallet, “Agnete og Havmanden”. De forelsker sig og får syv sønner, men efter 8 år bliver Agnete lokket af kirkeklokkerne på landjorden, og og beder om lov til at drage afsted mod disse. Visen ender, ganske opsigtsvækkende, med at Agnete forbliver væk og forlader hele sin familie på havbunden til fordel for sit gamle liv på landjorden.

Folkevisen har gennem tiden være en tilbagevendende inspirationskilde for et utal af kunstnere, herunder den nulevende multikunstner, Suste Bonnén, der har udarbejdet skulpturen med støtte fra Københavns Kommune. Skulpturgruppen er altid sjov at besøge, både fordi den fremstår mystisk og dragende, men også fordi dens synlighed afhænger af vind og vejr. Og med tiden bliver den mere og mere beklædt med alger i vandet, og dermed endnu mere en del af Havmandens rige…

SVEND WIIG HANSEN, SLÆGT LØFTER SLÆGT, 2000.

Svend Wiig Hansens (1922-1997) monumentale bronzeskulptur ved Gammel Strand er ikke til at overse med dens voluminøse dimensioner. Skulpturen forestiller en mand og en kvinde, som løfter en kvinde med sit barn – et symbol på videreførelsen af den kommende slægt. Wiig Hansen arbejdede ofte med de stærke kroppe i de større formater, og vi kender ham særligt for ”de hvide mænd” der kigger ud over Vesterhavet ved Esbjerg.

Slægt løfter slægt er opstillet til minde for Danmarks første kulturminister, Julius Bomholt, som også meget passende var idémanden bag Statens Kunstfond. Skulpturen er teatralsk i sit udtryk og giver associationer til Olympiske visuelle fremstilliger. Menneskene fremstår stærke, med næsten overmenneskelige kræfter, og som beskuere bliver vi dermed fortalt, at slægtens fremtid er i gode hænder, og at den hviler på et solidt grundlag af stærke forfædre.

HENRY LUCKOW-NIELSEN, H.C. ANDERSEN, 1965.

Nu bevæger vi os til hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Rådhuspladsen hvor du finder hele Danmarks nationalforfatter, H.C. Andersen, som med et eftertænksomt blik kigger hen mod Tivoli. Han er portrætteret i stor skala, siddende med en bog i en ene hånd og en stok i den anden, ligesom vi med det samme også kan genkende forfatteren gennem alle hans særlige kendetegn; den store, spidse næse, de høje kindben og de dybe øjne samt den lange frakke og den høje hat.

Da det i 1936 blev besluttet, at der skulle opstilles en statue af H.C. Andersen, som var tilgængelig for offentligheden i København, udskrev man en konkurrence, hvor kunstnere kunne indsende deres idéer til værket. Denne blev vundet af billedhuggeren, Einar Utzon-Frank, men da han gik bort i 1955, fik Henry Luckow-Nielsen til opgave at færdiggøre projektet.
Luckow-Nielsen blev uddannet som billedskærer ved Kunstakademiet 1923-30, og beskæftigede sig især med naturalistiske skulpturer i ler, sten og bronze, som i dag står opstillet i flere danske byer. At han modtog den prestigefyldte Eckersbergs Medalje i 1960 står ganske fint i tråd med, at skulpturen af H.C. Andersen, én af den danske guldalders helt store navne, er hans mest kendte værk.

H.C. Andersen er et meget yndet motiv, når vi taler om offentlige statuer, både overalt i Danmark og rundt omkring i verden. Således kan man blandt andet se en buste, der er udarbejdet ud fra denne statue, i Solvang i USA.

GILLIAN WEARING, EN RIGTIG DANSK FAMILIE, 2017.

Vesterbro Lokaludvalg.

I 2014 registrerede Danmarks Statistik 37 forskellige børnefamilieformer i Danmark, og man må derfor sige, at idéen om “Familien Danmark” er mere kompliceret end som så. Skulpturgruppen, En rigtig dansk familie (2017), sætter netop fokus på disse familieformer og ser nærmere på, hvordan vi opfatter familien i dagens Danmark – hvad er en “rigtig” dansk familie, og findes der overhovedet andet?

Den britiske konceptkunstner, Gillian Wearing, har gennem store dele af sin kunstneriske karriere interesseret sig for vores opfattelse af familien som konstruktion, og da SMK arrangerede soloudstillingen, Family Stories, med en samling af hendes skulptur-, video- og fotoværker, satte hun sig for at finde “en rigtig dansk familie” for at hylde de mange forskellige familieformer i landet.

Projektet blev realiseret i et samarbejde mellem Gillian Wearing, Danmarks Radio, Københavns Kommune og Kunsthal Aarhus, og gennem en landsdækkende kampagne meldte 492 familier sig til konkurrencen om at blive foreviget som skulptur. Gennem en udvælgelsesproces endte dommerpanelet med at vælge Yenny, Michael og deres datter Olivia, som blev modelleret og støbt 1:1 i bronze. 

Skulpturen modtog meget omtale ved sin indvielse i 2017, netop fordi den satte gang i diskussionen om, hvorledes man i dag kan tale om, hvad en rigtig familie er. Nogle vil måske kunne genkende sig selv i den, andre ikke, og det er måske noget af det bedste ved skulpturen; at vi bliver bevidste om, hvor forskellige vi er, og at vi alle sammen lever i forskellige familiekonstellationer.
Selv udtalte Wearing: “Jeg synes, det er meget svært at forholde sig til langt de fleste af de monumenter, man ser rundt omkring i verden. De forestiller altid berømte mennesker, og de står som regel højt hævet over os, så man dårligt kan se dem. De er stillet op på en piedestal og er skabt ud fra en fiktiv forestilling om den pågældende person. Det her vil derimod være baseret på rigtige, nulevende mennesker. Og på det tøj, de har på i virkeligheden. Jeg vil gerne lave værket i bronze, fordi en familie skal være stærk, ligesom bronzen.”

Skulpturen stod først i museumshaven foran SMK, men du kan nu finde den ved den nye havnefront på Skibbroen på Vesterbro.

__________________

Her slutter vores guide til skulpturer i det offentlige rum i København for denne gang, men da der stadig et utal af statuer, buster og andre skulpturgrupper at tage fat på, vender vi stærkt tilbage med en ny guide på et senere tidpunkt.

Har du lyst til flere byvandringer og guides til kunst i det offentlige rum? Så tjek vores GUIDES eller PODCASTS. Vi skaber nemlig både byvandringer og guides i tekstformat og i lyd.

Tak fordi du læste med!

Kærligst,
Nanna og Ida, KULTURKANALEN.

Foto: Hvis ikke andet er gengivet så er fotografierne taget af os selv, KULTURKANALEN.



Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

Create your website with WordPress.com
Get started
%d bloggers like this: