TEMA: PORTRÆTTER AF DRONNING MARGRETHE II

Alle i landet kender og genkender Dronning Margrethe II af Danmark. Vi ser, på daglig basis, hendes ansigt i mange forskellige sammenhænge og udformninger; på vores mønter, på ugebladenes forsider, i tv’et, til kulturarrangementer og sågar også på Instagram under Kongehusets officielle side. Dronningen er en fast del af vores visuelle verden, ligesom hun også indtager en betydelig rolle på kunst- og kulturscenen i Danmark. Udover selv at være udøvende kunstner nærer hun en stor kærlighed til kunsten, som hun altid har vist stor opmærksomhed og støtte.

I dette tema beskæftiger vi os med udvalgte portrætter af Dronning Margrethe II. Portrætter som, uden tvivl, netop har bevirket til, at mange af os føler, at vi er fortrolige med Dronningens udseende, fremtoning og personlighed. Med de disse værker skriver hun sig ind i en lang tradition for kongelige portrætter, men ingen anden dansk regent er dog blevet skildret af så mange forskellige kunstnere og i så mange forskellige stilarter som hende. I valget af kunstnere er Dronningen modig og nysgerrig, og som model er hun ideel at arbejde med; hun blander sig nemlig ikke i kunstnerens arbejdsproces, og lader denne arbejde efter sine normale rutiner og kunstneriske stil. Det betyder, at Dronningens portrætter er aldeles mangfoldige, og at de derfor også er udtryk for en særlig tid og et personligt kunstnerisk udtryk. Denne store diversitet i portrætterne vil uden tvivl fremstå tydeligt gennem de værker, som du bliver præsenteret for i dette tema; kunstnere lige fra Thomas Kluge til Andy Warhol arbejder vidt forskelligt med Dronningen som motiv, og gennem portrætterne ser vi, på fineste vis, hvor bredt kunsten favner.

Med dagens tema hylder vi altså vores leading lady, Dronning Margrethe II, hendes smittende og oprigtige fascination af kunsten samt hendes store åbenhed over for nye idéer og personlige kunstneriske udfoldelser.

God fornøjelse! 🙂

NIELS STRØBEK, 1975.

Niels Strøbek, Margrethe II. 1975. Olie og tempera på masonit. 158 x 110 cm. Danske Bank.

Det første værk, som vi har udvalgt, er udarbejdet af maleren og grafikeren, Niels Strøbek, der i 1975 var et forholdsvis uskrevet blad i den danske kunstverden, men som siden har udarbejdet adskillige kongelige portrætter.
Ved en kunstudstilling i Paris i 1973 havde Dronning Margrethe II og Prins Henrik beundret et realistisk familieportræt, som var udarbejdet af den dengang 28-årige Strøbek. Billedet havde gjort stort indtryk på Dronningen, og da Landmandsbanken, den nuværende Danske Bank, bestilte et portræt af den siddende regent til ophængning i hovedsædets Blå Sal, bad hun derfor om, at det skulle udarbejdes af Strøbek. På daværende tidspunkt var Strøbek en outsider i dansk kunst, da hans detaljerige, figurative værker stod i kontrast til tidens abstrakte tendenser. Dronningen var dog yderst begejstret for Strøbeks kunst, og foruden at introducere den unge kunstner til elitens kunstscene, genoplivede hun tilmed den længe negligerede portrætgenre.

Dronning Margrethe II er afbildet på Amalienborg, og omgivelserne i Christian IX’s palæ er en integreret og vigtig del af det samlede portræt. Regence-stole, en smuk, ornamenteret rokoko-konsol og et forgyldt spejl er med til at understrege hovedpersonens særlige status, mens der i højre side af billedet er samlet flere genstande, som er med personliggøre portrættet. De mange bøger afspejler Dronningens interesse for arkitektur, filosofi, litteratur og kunst, og bagerst langs væggen ses en plantegning af regentparrets nyerhvervede slot i Caïx. Strøbek har dertil indmalet to børnetegninger, udarbejdet af Dronningens to sønner, Prins Joachim og Kronprins Frederik, hvor sidstnævntes indeholder motiver med stor symbolværdi; et skib, der henviser til Dronningens far, Frederik IX, samt et Dannebrog som hentydning til det land, som Dronningen er statsoverhoved for.

Med kjolens klare græsgrønne farve og Elefantordenens blå bånd, bliver Dronningen øjeblikkeligt billedets blikfang og centrale motiv. Ordensbåndet holdes på plads af en miniature forestillende Prins Henrik, ligesom hun også, blandt flere ringe, bærer sin forlovelsesring med to store brillianter.
Dronningen fremstår høj og rank, og selvom hendes krop og ansigt er vendt frontalt mod billedfladen, har man som beskuer ikke øjenkontakt med hende. Dét at hun i stedet kigger mod et punkt i det fjerne med et nærmest drømmende blik, og samtidigt har sine hænder samlet mod sig selv i en elegant gestus, udtrykker den formelle afstand, som hører til hendes særlige position. Dronningen lader sig blot betragte, mens hun giver os et indtryk af, hvem hun er.

Strøbeks værk fra 1975 fremstår, blandt andet på grund af sit fokus på plasticitet frem for skygge, både som et billede på en energisk ungdommelighed og et tidsløst, nærmest evigt, øjeblik. Inspirationen fra renæssancemaleriet møder hans egen personlige stil, hvilket gør dette værk til noget ganske særligt – Strøbek udarbejdede en uventet og modig kontrast til tidens abstrakte kunst, og valgte tilmed at udforske det kongelige portræt i blomsterbørnenes årti.

PREBEN HORNUNG, 1981.

Preben Hornung, HM Dronning Margrethe II. 1981. Olie på lærred. 94 x 76 cm. Hærens Officersskole, Frederiksborg Slot.

I 1979 skrev kunstneren, Preben Hornung, i sin dagbog: “Brev fra Hærens Officerskole om jeg vil male Dronning Margrethe. Det er en spændende udfordring og bliver det til noget, vil jeg male et rigtigt dronningeportræt – ikke som en kontordame eller en almindelig frue (…)”. Resultatet blev et energisk, farvedomineret portræt, hvor Dronningen bliver ét med kunstværket.

I sine portrætter arbejdede Hornung altid på baggrund af fotografier, og han allierede sig derfor med Dronningens officielle fotograf, Rigmor Mydtskov, hvis sort/hvide portrætfotografier kunne fungere som det kompositionelle udgangspunkt. At fotografierne skulle være i sort/hvid var langt fra en tilfældighed; han ønskede nemlig kun formen anslået, ikke farven dikteret. Hornung var en af Danmarks fineste kolorister, og han prioriterede altid, at hans billeder hang sammen farvemæssigt. Dermed skulle portrættet ikke kun være en slavisk gengivelse af personen, men derimod være et fuldendt og levende kunstværk.

Dronningen er skildret sidevendt med ansigtet drejet en smule mod venstre. Hænderne er elegant samlet i skødet, og hun fremstår på én og samme tid majestætisk og afslappet. Til modelseancen mødte hun op i en tung silkekappe i grøn, og det er tydeligt, at dette valg kom til at præge hele billedets komposition og farveholdning. På den lysegrønne baggrund antydes Dronningens ligeledes grønklædte krop af en enkelt og præcist placeret linje, der i pyramideform rejser sig fra billedets venstre bund, og som et koloristisk modspil til den grønne farve er Dronningens ansigt og hænder præget af livlige, rosa nuancer. Portrættets vigtigste del, ansigtet, understreges netop ved hjælp af motivets sammenhængskraft og mødet mellem de to dominerende farver.
Selv beskrev Hornung værkets udtryk som “en poetisk havestemning – i det hele taget et poetisk billede” – en beskrivelse, som næsten ikke kunne ramme mere plet.

I dette portræt arbejdede Hornung, som han ofte gjorde det i sine værker, med den begrænsede farveskalas indre liv og muligheder. Han udnyttede de få farvers utallige nuanceforskydninger, og skabte derved et mangfoldigt værk, hvis fantastiske dybde og store stoflighed kan findes lige under den umiddelbart underspillede overflade. Hornungs portræt af Dronning Margrethe II er et helstøbt værk: et humør- og stemningsfyldt forårsbillede, som vi hellere end gerne ville have hængende hjemme hos os.

ANDY WARHOL, 1986.

Andy Warhol, Portræt af Dronning Margrethe II af Danmark. 1986. Serigrafi. 97,7 x 77,7 cm. Privat eje.

Nu til noget ganske andet: nemlig det kongelige portræt, der møder popkunsten og den excentriske Andy Warhol. En kunstner de fleste kender, også de som normalt ikke interesserer sig særligt meget for kunst. Hans iøjefaldende og reklameinspirerede gengivelser af alt, lige fra konservesdåser, hamburgers, pistoler og popikoner, er reproduceret utallige gange på alverdens merchandise. Det vurderes at Warhol, i løbet af en forholdsvis kort periode som udøvende kunstner, nåede at udføre omkring 800 portrætter – et motiv han, på grund af deres store popularitet, var særligt fascineret af. Han portrætterede mange forskellige mennesker, lige fra internationale superstjerner til politikere, forbrydere og kollegaer fra New Yorks kunstscene, og skabte værkerne på baggrund af både nye og allerede eksisterende fotografier.

Tidens førende portrætkunstner måtte, naturligvis, også prøve kræfter med at skildre de kongelige modeller. I 1982 udarbejdede Warhol et portræt af den norske kronprinsesse Sonja, og kort efter besluttede han sig for at skabe en portrætserie af alle Europas regerende dronninger, som bl.a. inkluderede Elizabeth II af Storbritannien og Margrethe II af Danmark. Det danske hof gav tilladelse til, at Warhol kunne benytte Rigmor Mydtskovs officielle fotografier som udgangspunkt, og han her valgte han det berømte portrætfotografi, der forestiller den profilvendte, sørgeklædte dronning ved tronskiftet i 1972.

Som det ofte gør sig gældende med Warhols værker, er farveskalaen ikke naturalistisk og følger ikke de fotografiske udgangspunkter. I portrættet har han skabt en kollageeffekt ved at påklistre motiverne delvist transparente firkanter, der er med til at give en fornemmelse af noget tredimensionelt. Man kan sige, at portrættet af Dronning Margrethe II, med den ekstreme forenkling, konnoterer mange af de samme værdier som ikonmaleriets menneskeskildringer, og at billedet derfor også skriver sig ind i en større kunsthistorisk tradition.

Dronningeportrætterne, som dette portræt var en del af, blev udført i to serier med fire farvekombinationer pr. regentinde – altså 16 forskellige prints. De kan ses som en hyldest til det klassiske, kongelige portræt med dets eviggyldige ikonografi, men de kan selvfølgelig også opfattes som en satirisering af samme emne – som en humoristisk kommentar til Warhol selv og hans homoseksuelle omgangskreds, the Queens.

THOMAS KLUGE, 1995.

Thomas Kluge, Portræt af H.M. Dronningen. 1995. Akryl på lærred. 50 x 50 cm. H.K.H. Prins Joachim.

Den danske portrætmaler, Thomas Kluge, som er kendt for sine hyperrealistiske og barok-inspirerede værker, har også udarbejdet et portræt af Dronningen. På mange måder kan man, blot ved at betragte værket i få sekunder, sige at det lever helt og aldeles op til de forventninger, man ville have til Kluge. Forfinelsen og idealiseringen, som ofte kan præge et portræt, er skiftet ud med en realitisk, udtryksfuld og nøgtern skildring. Kluge foretrækker primært at male efter egne fotografier af modellen, fordi metoden netop gør det muligt at forfølge hans yderst realistiske malestil og gøre rede for alt i motivet.

Den autodidakte Kluge, som oprindeligt var isenkræmmerlærling, har i løbet af få år etableret sig på den danske kunstscene som landets nok dyreste og hyppigst frekventerede portrætmaler. Hans modelkreds spænder fra kongehuset til den politiske elite og den finansielle sektor, og hans afbildninger af landets fremmeste borgere er i dag ophængt i flere af vores mest traditionsrige institutioner. Kunsteliten har givet Kluge en hård medfart gennem tiden, og han har, foruden afslag på optagelse ved det Kongelige Danske Kunstakademi, modtaget stor kritik for motivvalg, malestil og image. Ikke desto mindre er han dog én af de absolut dygtigste portrætmalere, vi har i Danmark. Hans værker er både traditionsrige og nytænkende – og så kan de, som få andre, fænge og forundre med deres helt særlige og udtryksfulde kontakt med beskueren – noget, som i den grad gør sig gældende i dette portræt.

Da det planlagte portræt var tiltænkt som en gave til Prins Joachim i anledning af dennes bryllup, ønskede Kluge at skildre Dronningen i en meget privat kontekst i hverdagstøj, usminket og renset for kongelige symboler.
Hun valgte derfor at bære en hvid- og blåstribet striktrøje, et par enkle guldøreringe med blå sten og nøjedes dertil med en smule læbestift for ikke at føle sig for ‘nøgen’ – en påklædning som hun ville bære i sin privatsfære, og som kun oplevedes af de få, som havde adgang til denne.
Ved at godkende Kluges skildring, der ikke forsøger at mindske hverken hudens aldringstegn eller venstre øjes bygningsfejl, udviste Dronningen et, for kongelige modeller, et hidtil uset mod, og det er et fint billede på hendes forståelse for kunstens diversitet.

Portrættets private karakter understreges af dets beskedne størrelse på 50 x 50 cm, og dets simple barok-inspirerede komposition med en sort baggrund, der oplyses af en skjult lyskilde (Chiaroscuro), giver plads til det direkte, personlige møde mellem model og beskuer.
I et krydsfelt mellem tradition og modernitet skildrer Kluges portræt fra 1995 mennesket Margrethe, men der er ingen tvivl om, at motivet sideløbende konnoterer en majestætisk værdighed og en smittende ro.

Da Dronningen selv så portrættet, ytrede hun; “De har sandelig fået det hele med” – noget, som af pressen blev udlagt som en kritik, men som hun senere selv har forklaret, blot var ment som en nøgtern konstatering. Kluges værk må siges både at reflektere kunstnerens og modellens format.

PIA SCHUTZMANN, 2003.

Pia Schutzmann, Hendes Majestæt Dronning Margrethe. 2003. Olie på lærred. 125 x 90 cm. Oxford and Cambridge Club, London.

Da Dronning Margrethe i 1997 blev optaget som medlem af den (meget engelske) traditionsrige universitetsklub, Oxford and Cambridge Club, ønskede klubben at markere udnævnelsen med et portræt. Stedet havde ikke tradition for kongelige portrætter, og samlingens hidtil eneste af slagsen forestillede den engelske prinsgemal, Hertugen af Edinburgh, der som Dronning Margrethe var æresmedlem.
Efter Dronningens eget ønske blev portrættet udarbejdet af kunstneren, Pia Schutzmann, som blandt andet er kendt og anerkendt for sine fantastiske portrætter, der altid rummer en stor portion nærvær og ærlighed. I sine nærmest lyriske skildringer fanger hun sine modeller i et afvæbnet, introvert øjeblik, og præsenterer dermed et intimt og tænksomt portrætrum for beskueren.

Schutzmann maler aldrig efter fotografi, og hendes værker står derfor urørt hen mellem de møder, hun har med sine modeller. Det betyder, at hun bruger mellem 20 og 25 seancer til et malet portræt, og man kan argumentere for, at det netop er de mange møder mellem kunstner og model, som giver en enestående mulighed for at skabe en tryg atmosfære og et mindre opstillet portræt. I denne sammenhæng taler Schutzmann aldrig om ‘sit’ portræt, men derimod om ‘vores’ portræt, der selvfølgelig referer til det samspil, der munder ud i det endelige værk.

I 2000 besøgte Schutzmann Oxford and Cambridge Club for at bese foreningens kunstsamling, og her bad man hende om at udføre dronningebilledet i samme størrelse som de øvrige medlemsportrætter, det vil sige næsten kvadratiske. Her måtte kunstneren dog forklare, at dels er et portræt et individuelt kunstværk og ikke et møbel, og dels er den danske Dronning en høj kvinde, der ikke kan presses ind i et kvadrat. Schutzmann gik med ‘sejren’, og hendes billede blev derfor klubbens første rektangulære portræt – ligesom Dronningen forinden var blevet dens første kvindelige æresmedlem.

I begyndelsen havde Schutzmann planlagt, at Dronningens hænder skulle hvile roligt i skødet, men under maleseancen gestikulerede modellen meget, mens hun talte, og dette inspirerede kunstneren til den håndstilling, man ser i det endelige portræt. Dronningen havde selv valgt en kjole i bordeaux, og det er tydeligt at den dyb-røde farve har inspireret Schutzmann i en sådan grad, at den er blevet udgangspunktet for hele farveskalaen. Ved at lade kjolens, en smule nedtonede, farve flyde sammen med bagrunden i livlige, sitrende penselstrøg føres beskuerens blik automatisk mod Dronningens ansigt og hænder.

I dette værk har Schutzmann skildret den tænkende og engagerede Dronning, hvis blik er fokuseret mod et punkt uden for lærredet og hænderne fanget mit i en gestikulation. Dermed passer portrættet også ind i det akademiske bestillingsophav, hvilket videre understreges af nedtoningen af kongelige attributter og fremhævelsen af Dronningens tankevirksomhed og nærvær.
Med det rødtonede værk, der præges af de udflydende linjer og et nærmest pastellignende ansigt, fremhæver Shutzmann både en feminin feminin styrke og en poetisk følsomhed – en inderlighed, som kunstneren er særligt dygtig til at skildre.

MICHAEL KVIUM, 2010.

Michael Kvium, Portræt af Hendes Majestæt Dronning Margrethe. 2010. Olie og akryl på lærred. Vallø stift.

Blandt Vallø Slots imponerende kongelige portrætsamling findes dette portræt af Dronning Margrethe II, som er Vallø Stifts tiende og nuværende protektor. Stiftet ønskede et værk af én af Danmarks ypperste malere, der ikke tidligere havde portrætteret Dronningen. Valget faldt på kunstneren, Michael Kvium, som på trods af fine tidligere portrætter af forfatteren, Villy Sørensen, og den tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, ikke var kendt af den brede befolkning som portrætmaler. De fleste kender Michael Kvium, som skaberen af dansk kunsthistories nok mest bizarre og groteske billeder, der i fascinationen af det disharmoniske menneske udforsker og udpensler grimhedens æstetik. Kvium er kendt for sit unikke univers af deforme kroppe, og det var derfor et både modigt og overraskende valg, da man anmodede netop ham om at male et nyt dronningeportræt til det traditionsbundne og historiske Vallø Slot.

Kvium fik frie hænder til at arbejde, som han lystede, og der var dermed ikke nogen formelle krav til portrættet. Han var dog meget bevidst om, at hans værk skulle indgå i en lang historisk sammenhæng, ikke blot i forhold til slottets øvrige kunstværker, men også i forhold til den danske portræthistorie. Derfor ønskede han ikke, at hans værk alene skulle afspejle hans typiske billedsprog, men i lige så høj grad skildre Dronningens personlighed.

Dronningen sad model 15 gange i Kviums atelier, og som supplement til disse møder optog kunstneren nogle fotografier, han kunne male efter, når han arbejdede alene, og som kunne bruges som forlæg til portrættets materielle detaljer såsom kjole, smykker og baggrundens natursceneri. De mange udvekslinger mellem modellen og kunstneren, både personligt og i skriftlige breve, kan ved med til at forklare hvorfor billedet er temmelig atypisk for Kviums oeuvre.

Kviums portræt er et yderst stemningsfuldt og poetisk billede, hvor det smukke sommerlandskab i livlige grønne farver spiller en næsten lige så stor rolle som selve personskildringen – et fint billede på Dronningens store kærlighed til naturen og havearkitektur. Hun er skildret i blå og auberginebrun aftenkjole, med enkle smykker samt, til stiftets store glæde, Valløordenens bånd og ordenstegn.
Det er netop mødet mellem den ranke, velklædte Dronning i majestætisk helfigur på den ene side og den mere ukontrollerbare natur på den anden side, som gør dette værk særligt interessant. Noget, der både kan siges at skildre en kontrast og et møde mellem formelle og kreative sider, men som tilmed også bliver billedet på den livscyklus og den forgængelighed, som mennesket og naturen har til fælles.

Hyldesten til Dronningens kunstneriske virke er skildret med pensler liggende i græsset, men som noget ganske enestående blev Dronningen også med-kunstner til dette værk. Kvium havde fra starten ønsket, at hun skulle male en detalje på billedet, og lod det være op til hende, hvad det skulle være. Dette resulterede i, at Dronningen malede det lille lærred, hun bærer i hænderne, og som afbilder hendes akvarelboks med pensel og farver. Bagsiden af lærredet har derfor to signaturer – en konstellation mellem kunstner og dennes kongelige model, der er uden fortilfælde i dansk regi.

NIELS STRØBEK, 2020.

Niels Strøbek, Dronning Margrethe. 2020. Olie på masonit. 102 x 68 cm.

Vi fuldender cirklen af dronningeportrætter hos den samme kunstner, vi startede med, nemlig Niels Strøbek. Værket er Strøbeks femte portræt af Dronningen, og det blev udarbejdet i forbindelse med hendes 80 års fødselsdag i 2020.

Ligesom Strøbeks tidligere portrætter, skinner hans kunstneriske stil med de stærke farver, den mættede overflade og den særlige figuration tydeligt igennem. Ser man på temaets første og sidste værk, vil beskueren blive præsenteret for denne særlige kontinuerlighed, men ligeledes også en skildring af den udvikling, som Dronningen gennem sin regeringsperiode har gennemgået. I dette billede har Strøbek skildret en Dronning med erfaring, og vi mødes af intelligente øjne og et venligt, men afmålt smil. Dronningen er afbildet med en smuk blomstret sommerkjole og den velkendte sølvræv over skuldrene. Hun bærer smykker, der glimter som stjernerne på den mørkeblå nattehimmel, hun sidder foran, men ellers er rammens kongekrone, som blandt andet findes i rigsvåbenet, den eneste tydelige kongelige artefakt.

I sit seneste værk har Strøbek dermed udarbejdet et kongeligt portræt, som på mange måder emmer af Dronning Margrethe II. Vi ser en Dronning, som elsker farver og som har en stor kærlighed til den personlige og særegne kunst. En Dronning, som hviler i sig selv og som har oplevet en masse. Med et elegant og opstillet portræt fremstår hun som en kvinde af stor betydning, men det er også tydeligt at hun også blot er en del af noget større – af en lang historie og en større universel sammenhæng.

________________

Tak fordi du læste med! Vi håber, at du finder portrætterne og deres store diversitet lige så interessante, som vi gør! Det fantastiske er, at dette blot var et lille udpluk af de mange portrætter af Dronning Margrethe II, som gennem tiden er blevet udarbejdet af en bred vifte af dygtige kunstnere.

Hvad er dit yndlingsværk? Efterlad gerne en kommentar under indlægget 🙂

Kærligst, Ida & Nanna

Kilder: Denstoredanske.dk, kongehuset.dk, kunstnernes egne hjemmesider samt, ikke mindst, Portrætter af en dronning af Thyge Christian Fønss, som vi takker for det store, detaljerede arbejde med de kongelige portrætter og for velskrevet kunstlitteratur, som vi kun kan anbefale til alles bogreoler! 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

Create your website with WordPress.com
Get started
%d bloggers like this: