TEMA: GLADE JUL

December er over os – endelig, vil vi faktisk sige, for vi elsker begge julen og måneden, hvor de mange varme lys og den fine pynt toner frem i vintermørket, hvor pebernødderne bager i ovnen, og hvor begejstringen i børnenes øjne er særligt smittende. Radio Soft kører i radioen, Love Actually i fjernsynet og vi glæder os til at gense Ingmar Bergmans Fanny og Alexander for, hvis det kan gøre det, tiende gang, i juledagene.

Der er ingen tvivl om at julen, af åbenlyse årsager, er ganske anderledes i år, og at bekymring og restriktioner, i højere eller mindre grad, vil fylde hos os alle. Vi håber dog at du, lige som vi, vil forsøge at hygge ekstra meget om julen i år, blandt andet ved at udforske kulturen hjemmefra; gennem bøger, podcasts, digitale alternativer til forestillinger og udstillinger, musik, online arkiver og meget andet, kan vi stadig blive inspirerede, forundrede og begejstrede.

I denne uge har vi (selvfølgelig) valgt, at vores tema-indlæg skal handle om JUL, og vi har derfor fundet seks skønne kunstværker, som minder os om alt det dejlige ved julen. Når vi lige nu sidder og kigger ud på gråvejr og friske grønne græsplæner, er det hyggeligt at se på billedskønne snelandskaber hos Jørgen Roed og Paul Fischer, der sender tankerne tilbage til de få juleaftener, hvor jorden var dækket af den kridhvide og magiske sne. Hos Kasper Binzer og Henry Heerup bliver vi varme om hjertet af motivernes kærlighed og intimitet, mens vi hos Viggo Johansen og Svend Otto S. tydeligt mærker og genkender begejstringen ved grantræets helt særlige og stemningsskabende betydning.

Lad os se nærmere på de seks, meget forskellige, værker – hvoraf du nok vil kunne genkende et par af dem. Vi håber, at de kan være med til at skabe lidt julestemning hos dig og, ikke mindst, give dig et smil på læben 🙂

SVEND OTTO S., “GRANTRÆET” ILLUSTRATIONER, 1996.

“Oh!” tænkte træet, “var det dog aften! Var bare lysene snart tændt! Og hvad mon da sker? Mon der kommer træer fra skoven og ser på mig? Mon gråspurvene flyver ved ruden? Mon jeg her vokser fast og skal stå pyntet vinter og sommer?” – H.C. Andersen, Grantræet.

Til julen hører sig nogle helt særlige sange og historier. Og dem som man allerede lærer at kende fra man er barn, forbliver for altid forbundet med julen. For os har H.C. Andersens eventyr om Grantræet en helt speciel plads, og særligt i en bestemt udgave. For i en af de mest kendte samlinger af H.C. Andersens eventyr, fortalt for børn, finder man fortællingen om Grantræet illustreret af tegneren Svend Otto S. (1919-1996). Det er måske ikke et navn som vækker genlyd hos dig, men vi vil vædde på, at der alligevel er mange, som vil nikke genkendende til netop hans tegninger af H.C. Andersens eventyr.

Svend Otto S. var også selv forfatter, men det er særligt som illustrator til børnebøger, han huskes, og han vandt også flere priser for dette arbejde.
Det interessante er, at hvis man som barn vokser op med en illustreret udgave af Grantræet, så er det disse illustrationer, der danner grundlag for resten af ens opfattelse af fortællingen. Tegningerne står tydeligt frem i ens hukommelse, særligt når man som barn forstår tegningerne, før man kan læse. I Svend Otto S.’ akvareltegninger oplever vi grantræets higen efter lykke, den magiske juleaften i de fine stuer med lys og sang, og den efterfølgende sørgelige tristhed der følger et grantræ efter juleaften. Tegningerne er lette at aflæse, hyggelige, detaljerede og emmer af fantasien om jul i de gamle dage. Illustrationerne og eventyret findes i udgivelsen Børnenes H.C. Andersen af Carlsen og som selvstændig udgivelse.

JØRGEN ROED, “EN GADE I ROSKILDE. I BAGGRUNDEN DOMKIRKEN”, 1836.

Er man fan af den danske guldalder eller Roskildeborger kender man måske det ovenstående idylliske vintermotiv fra 1836. Den store, majestætiske domkirke som er kommet på UNESCOS verdensarvsliste, toner sig over de små bindingsværkshuse i forgrunden. Motivet er pakket ind i et fint lag sne, som har lagt sig på hustagene, kirkens spir, vejen og træerne. I forgrunden leger tre børn med kælk, og bag dem er en større gruppe af voksne samlet.

I sin helhed fremstår motivet som det perfekte julekort fra gamle dage. Motivet er en kombination af idyl, vinterstemning, befolkning og kristendommen, og kunne i princippet være fra en hvilken som helst vinterdag, men man tillægger hurtigt motivet en særlig julestemning. Maleren, Jørgen Roed (1808-1888), har malet det samme motiv fra samme punkt foran domkirken flere gange, på forskellige tider af året. Han var elev af dansk malerkunsts fader, C.W. Eckersberg, og blev i sin samtid og for eftertiden kendt som en af de helt store danske guldaldermalere. Han har særlig skildret landskaber og kendte bygningsværker herhjemme, herunder mange kirker.

Motivet ligner på mange måder sig selv den dag i dag, hvis du stiller dig i Lille Maglekildestræde eller Bondetinget, hvor motivet er malet fra. Husene er blevet større, men udsigten til domkirken er den samme. At det så i dag kan kræve lidt mere held at opleve motivet ligeså sneklædt som i Roeds motiv – det er en helt anden historie.

PAUL FISCHER, “PARTI FRA KONGENS NYTORV”, CA. 1919.

Nu rykker vi til København om vinteren med sne, pløre, vinterfrakker og støvler. Kunstneren, Paul Fischer (1860-1934), har skabt utallige motiver fra storbylivet i København fra slutningen af 1800 og starten af 1900, og en stor del af dem er malet om vinteren, i snevejr. Hans motiver er ikke altid blevet anerkendt i museumsverdenen, hvilket der heldigvis indenfor de senere år er blevet ændret lidt på. Senest har der været en stor og fin udstilling med hans værker på det nyåbnede Københavns Museum. Fischers malerier skaber et helt enestående, livligt og unikt indblik i storbyen København på tærsklen mellem det 19. og 20. århundrede. Stærkt inspireret af franske malerier, har han nærmest gjort København til et pulserende Paris med kvinder i lange kjoler, mænd i lange frakker og høje hatte.

Fischer var også stærkt optaget af fotografiets opfindelse og udvikling i netop hans levetid, og han fotograferede selv bybilleder i København som han brugte som forlæg til sine motiver. I Fischers malerier er der altid et hav af detaljer at gå på opdagelse i, og man kan ikke undgå at sammenligne stederne med, hvordan de ser ud den dag i dag. I vores udvalgte vintermotiv står vi på Kongens Nytorv, med Det Kongelige Teater på højre hånd og Magasins store bygning i baggrunden. Det er næsten som at stå på stedet den dag i dag, men kigger man lidt efter, er der alligevel enkelte elementer, som stammer fra en anden tid såsom beklædningen, sporvognen og bilerne.

KASPER BINZER, “ELGE”, 2020.

Det er ikke første gang, at vi skriver om tegneren og illustratoren, Kasper Binzer, og hans særlige, vidunderlige stil på KULTURKANALEN, hvilket selvfølgelig skyldes, at vi holder meget af hans værker og, ikke mindst, hans tilgang til dét at skabe visuelle udtryk med stor personlighed.
Da vi lavede et portræt af kunstneren sidste år, beskrev han, hvordan han drages af at finde de store fortællinger i de små og underspillede, men nærmest magiske, detaljer. Hans værker tager udgangspunkt i mange forskellige former og teknikker, lige som motiverne ofte har sit fundament i hverdagens små hændelser og fantasiens nysgerrige vandringer. Kaspers motiver er præget af en herlig umiddelbarhed samt en legende og yderst oprigtig nysgerrighed til den kunstneriske arbejdsproces med alle dens omveje og afstikkere.

I dette skønne motiv genkender vi med det samme Kaspers udtryk, og vi bliver instinktivt draget af den omfavnende lethed og den hjertevarme stemning, som stråler ud af billedet. De to elge ses i et kærligt møde under misteltenen, og deres rolige og milde udtryk giver os røde kinder og et smil på læben.

Teknikken, som er anvendt til “Elge” kaldes collografi eller, sagt på en anden måde, paptryk; en trykketeknik inden for grafisk billedkunst, hvor man typisk benytter pap som trykmateriale, og som giver mange forskellige udtryksmuligheder.
Selv beskriver Kasper sin fascination af teknikken således; “der opstår så mange skønne ‘fyrværkerier’ i motivet, som man ikke kan forudsige. Teksturen man kan opnå med collografi, er ganske enkelt en fryd for øjet at gå på opdagelse i. At løfte papiret fra collografipladen efter endt trykning giver en fornemmelse af at kunne overraske sig selv.”

De fine elge skaber uden tvivl en dejlig julestemning, men på samme tid fremstår motivet nærmest som et universelt øjebliksbillede på kærlighed og omsorg, her i sin rene form, uden støj, meninger og ydre påvirkninger. Den sparsomme farvebrug, som på samme tid møder nuancerne og dybden, skabt af trykketeknikken, giver ligeledes billedet en særlig ro, der lader øjet hvile på motivets sammenhængende helhed.

Hvis du også er faldet pladask for de fine elge under misteltenen, kan du lige nu købe det som julekort (et kort koster 20 kroner og tre koster 50 kroner). Du kan finde Kasper Binzer på Instagram (@kasperbinzer), hvor du kan se og bestille mange andre af hans fine motiver – hertil også andre med juletema, og du kan kontakte ham på mail: kasperhbinzer@gmail.com for bestilling.

HENRY HEERUP, “MARIA MED JESUSBARNET”, 1969.

Intet juletema uden et motiv, der afbilleder Maria og Jesusbarnet. Vi har valgt et, som blev udarbejdet i 1969 af én af 1900-tallets helt særlige kunstnere; den forunderlige og farverige, Henry Heerup. Værket har hjemme i Stenløse kirke, og befinder sig i tympanonfeltet over døren fra våbenhuset og ind mod skibet.

Heerups værk er en moderne udgave af den klassiske fremstilling af Jomfru Maria med det lille Jesusbarn i stalden, omgivet af dyr. Den røde, nysgerrige kat til højre følger nøje med i øjeblikket, hvor den nybagte mor tager sit barn i favnen, og som vi ofte ser det i Heerups værker, fremstår motivet som et møde mellem en ikonisk ophøjethed og en humoristisk og genkendelig hverdagsscene.
Som i mange andre gengivelser af Kristi fødsel er Maria klædt i en smuk blå farve, en direkte reference til himmelen, og hun står derfor også i skarp kontrast til den gule baggrund, der symboliserer det himmelske lys.

Det hverdagsagtige, moderne præg kommer blandt andet til udtryk i Marias ærmeløse, nærmest fashionable, kjole samt, ikke mindst, i Jesusbarnets glorie, som her, mest af alt, fremstår som en rangle eller et andet stykke legetøj. Noget af det eneste, der kan minde os om barnets guddommelige herkomst, er hans stillingsmotiv, hvor de små arme ligner englevinger.
Man er dog ikke i tvivl om, at værket er udarbejdet med en stor respekt for og nysgerrighed til det konkrete motiv, som skriver sig ind i en vigtig kristen og ikonografisk og tradition. Med “Maria og Jesusbarnet” formåede Heerup netop at gøre dette; at videreformidle fortællingen om Kristi fødsel med moderne briller og sin helt egen, og yderst genkendelige, stil. Værket bærer præg af en ro og en styrke, som på trods af den sparsomme motivkreds og det lille format, skinner tydeligt igennem.

“Maria og Jesusbarnet” er, for så vidt vides, Heerups eneste bidrag til kirkekunsten, men det lægger sig i en åbenlys forlængelse af hans gennemgående hyldest til kvinden som madonna og en vigtig moderfigur, men også som et sensuelt, sanseligt og selvstændigt væsen. Endvidere var undersøgelsen af livets store øjeblikke, fra vugge til grav, et yndet tema i Heerups kunst – hvilket om noget gør sig gældende i dette fine værk.

Julen er festen for Jesus’ fødsel, og vi mindes om det lys, som vil skinne i mørket – derfor blev vi selvfølgelig nødt til at have Heerups glade fortolkning med i dette juletema.

VIGGO JOHANSEN, “GLADE JUL”, 1891.

Glade juldejlige jul, engle dale ned i skjul!“.
Der er ingen tvivl om, at Viggo Johansens fantastiske værk “Glade jul” indfanger julestemningen og den umiddelbare begejstring ved juletræet og alle lysene på fineste og varmeste vis. Værket er dragende og ganske magisk, og som beskuer bliver man øjeblikkeligt fanget af de glade, oplyste barneansigter og kroppene, der nærmest vælter bagover af bare glæde, forventning og beundring. Da vi selv arbejdede på Den Hirschsprungske Samling, hvor værket hører til, var “Glade jul” en fast del af juleomvisningerne på museet – særligt fordi det på tværs af tid og rum formår at indkapsle og forevige en helt særlig (jule)følelse og stemning.

På billedet ser vi familien Johansen, der er i fuld gang med at holde jul i det lille hjem på Amaliegade i København. Viggo Johansens hustru, Martha, ses forrest mellem døtrene, Ellen og Nanna, og rundt om juletræet står, blandt andre, også den ældste søn Fritz og barndomsveninden, Helene Christensen, fra Skagen.
Viggo Johansen selv er ikke til stede på billedet, hvilket først var tiltænkt, og beskueren må derfor ‘nøjes’ med at tænke sig til, at han står placeret bag træet :-).

Maleriet blev påbegyndt i julen 1890, men stod først færdigt i april 1891. Det betød, at familien Johansen i månedsvis måtte finde sig i, at stuens vinduer var dækket til og lysene tændt samt at modellerne efter tur blev opstillet ved træet, som med tiden begyndte at drysse, og derfor måtte suppleres med nye, friske grene.
Oven i den længerevarende maleproces og de engagerede bestræbelser på at fastholde julestemningen, fik hjemmets børn mæslinger på skift. Den 8. april 1891 skrev hustruen, Martha, i sin dagbog: “Heldigvis er snart Vinteren forbi, og med den Slutningen på Billedet (…) Nu skal vi se, hvilken Skæbne det faar, vi ønsker inderligt alt Held. Slid har der været nok af…”. Der er vist ingen tvivl om, at det at skabe det helt perfekte jule- og familiebillede var en både langstrakt og, ikke mindst, fælles bedrift.
Kunstsamleren, Henrich Hirschsprung, købte billedet i 1894, og med ham kom udsigten til, at det en dag ville havne på museum – noget, som vi i dag er meget glade for, da vi dermed har muligheden for at tage på Den Hirschsprungske Samling og nyde Viggo Johansens skønne familiebillede.

_________

Mange tak fordi du havde lyst til at læse vores juletema – forhåbentlig er du kommet en smule mere i julestemning! 🙂 Nu er der kun tilbage at ønske dig og dine kære en rigtig glædelig jul. Vi håber, at den bliver varm, hyggelig og kærlig!

Vi vil også gerne slutte dette juletema af med at sige tusinde tak til alle de mennesker, som hver dag, og særligt i disse tider, arbejder hårdt i vores sundhedsvæsen, og som står i frontlinjen og sørger for os alle sammen, når tingene er sværere, end de burde være. Glædelig jul til jer – I fortjener meget mere end I får <3.

Tusinde tak for “lån” af værker, som tilhører:

Den Hirschsprungske Samling, Stenløse Kirke, Kasper Binzer, Københavns Museum, SMK Open og Carlsen/Svend Otto S.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

Create your website at WordPress.com
Get started
%d bloggers like this: