GUIDE: KIRKEARKITEKTUR-TUR

Da vi studerede kunsthistorie, fyldte arkitektur, og særligt kirkearkitektur, en stor del af pensum. Selvfølgelig, kan man vist roligt sige; for kirkearkitekturen rækker ikke kun mange, mange år tilbage – den er også mangesidig og særlig, traditionsrig og nytænkende samt, ikke mindst, et vigtigt teologisk og kulturhistorisk vidnesbyrd.
I Norden, hvor de ældste bevarede kirker stammer fra 1000-tallet, samt i det øvrige Vesteuropa, er de fleste kirker direkte efterkommere af de oldkristne basilikaer i Rom og Mellemøsten fra 300-tallet. Kirkebygningen er dermed udviklet fra tidlige kristne kultbygninger som f.eks. baptisterier og martyrier, og består grundlæggende af to dele; koret, eller presbyteriet, forbeholdt præsteskabet, der med sin centrale placering rummer alter- eller nadverbordet, samt skibet, hvor menigheden har sin plads. Formen følger, som oftest, én af de to hovedtyper, langhuskirken eller centralkirken. Dertil kan tilføjes forskellige bygningsafsnit såsom krypt, forhal (narthex), våbenhus, tårne, side- og tværskibe, kapel, dåbskapel (baptisterium) og klokketårne (kampanile). Den rektangulære langhuskirke, hvor vejen mod det allerhelligste og adskillelsen af kor og skib er meget tydelige, var op til 1900-tallet den mest fremherskende kirketype.

Kirkearkitekturen, som vi kigger nærmere på i dag, beskæftiger sig med de fysiske rammer for den kristne gudstjeneste, og mange kirkerum forholder sig dermed til både liturgiske, praktiske og repræsentative aspekter i Kristendommen. Endvidere vil man se, at de ofte afspejler lokale traditioner samt stil- og håndværksmæssige udviklinger. Alt dette betyder, naturligvis, at kirkebygninger rummer megen symbolik; om det er langhuskirken med tværskibet, der udgør et latinsk kors, selve skibet, som symboliserer at vi altid er på vej fra dåbens til dødens havn, på en livslang rejse, hvor vi må krydse farefulde vande, eller den velkendte due, som symbol på Helligånden – i kirkearkitekturen kan vi gå på opdagelse efter mange forskellige tegn, symboler, billeder og udformninger.

Her på KULTURKANALEN har vi længe talt om, at vi godt kunne tænke os at skrive et indlæg om kirkearkitektur og kirkerum. Først og fremmest fordi vi selv holder meget af at udforske og opleve kirkens mange dele, forunderlige helhed og overvældende æstetik, og dernæst fordi vi altid føler os velkomne i kirken. Her kan nemlig sætte sig og kigge undersøgende så længe man har lyst og brug for det – altid i en rolig atmosfære, som på én og samme tid får pulsen helt ned og sætter øjenlysten og spørgsmålene i gang.

I denne lille guide tager vi jer med rundt til nogle af vores lokale yndlingskirker i Københavnsområdet, og ser nærmere på deres særegne arkitektur, interiør og historie.
Kom med på kirkearkitektur-tur! 🙂

CHRISTIANS KIRKE, CHRISTIANSHAVN

Første stop på vores kirkerums-tur i er på Christianshavn, Strandgade 1. Du kender sikkert facaden og det karakteristiske kirketårn der tårner sig over Christianshavns gamle gader. Men har du nogensinde været indenfor? Kirken har et helt særligt og ganske sjældent kirkerum set med danske briller. Når man træder ind i det store rektangulære kirkerum er det nærmest som at træde ind i et teater. På tre af de fire vægge er der bygget loger (kaldet pulpiturer) i træ og i tre etager ovenpå hinanden. Her kan de besøgende i kirken sidde i, hvad der ligner, små lukkede balkoner med vinduer uden glas, og kigge ned på orglet, alteret og prædikestolen på den modsatte væg. Derfor giver det også god mening at kirken ofte omtaltes som teaterkirken, og da den kan rumme op til 1000 mennesker, som alle har et godt udsyn, bruges kirken den dag i dag ofte til koncerter og teater.

Kirken er bygget i 1754-59 af arkitekten, Nikolai Eigtved, som også stod bag flere andre af Københavns fineste bygninger fra 1700-tallet bl.a. Amalienborgs fire palæer. Eigtveds bygninger er Danmarks svar på rokokoarkitektur, og netop kirkerummet i Christians Kirke er med sine mange fine og lette detaljer udskåret i træ, et unikt eksempel på rokokoens forfinede udtryksform.

CHRISTIANSBORG SLOTSKIRKE, KØBENHAVN K

Nu tager vi turen over Knippelsbro ind imod indre by, og gør holdt ved kirken lige ved siden af Christiansborg. En kirke som man måske let overser i bybilledet, fordi der er så mange store arkitektoniske perler i dette område. Men kirken er helt særlig, det er nemlig en kongelig kirke som bliver brugt til flere kongelige begivenheder såsom dåb og bryllupper. Senest blev den brugt i forbindelse med Prins Henriks død og til seancen ‘smertens leje’, hvor befolkningen kunne sige et sidste farvel.

Når man træder ind i kirken bliver man hurtigt betaget af den stilrene og overdådige fremtoning, som rummet har. Det er ikke den største kirke i København, men den fremstår alligevel storslået. Kirken er bygget af den klassicistiske arkitekt, C.F. Hansen (1756-1845), og stod færdig i 1826. I denne stilperiode dyrkede man de rene, geometriske former, uden for meget overdådighed og udsmykning. Man stræbte efter de antikke og de romerske bygninger (hvilket man allerede tydeligt kan se på kirkens søjler på facaden), og helt konkret var C.F. Hansen inspireret af Pantheon i Rom og den katolske kirke Sant Andrea i Via Flaminia. Renhed, symmetri, ligevægt og en harmonisk opbygning er helt grundlæggende begreber i denne periode. Disse karakteristiske stiltræk kommer til udtryk i kirkens interiør med søjlerne, de lave hvælvinger, kuplen i loftet og den tydelige symmetri og de klare, rene og lyse farver. Af andre lignede bygninger af samme arkitekt, kan vi fremhæve Domhuset, som vi tidligere har beskrevet i vores tema omkring 5 fantastiske facader.

Foto: kulturarv.dk

Kirken er primært åbent juni, juli og august på udvalgte dage. Derudover ved særlige lejligheder og ved omvisninger i forbindelse med besøg på Christiansborg Slot.

GRUNDTVIGS KIRKE, BISPEBJERG. KØBENHAVN NV

Grundtvigskirken er den moderne tids svar på en katedral. Den unikke og kolossale kirke toner sig frem over Bispebjerg, lige overfor Bispebjerg Torv, og når man træder ind i kirken, kan man ikke undgå at blive betaget og draget af kirkerummet. Et rum som har en enorm fysisk påvirkning på grund af de høje, vertikale linjer og lyset.

Kirken stod helt færdig i 1940 efter flere års tilblivelse, og blev bygget som minde for N.F.S. Grundtvig, og er dermed den yngste kirke vi har med i vores guide. Den oprindelige arkitekt på kirken var Peder Vilhelm Jensen Klint (1853-1930), men han døde før kirken stod færdig, og derfor overtog først hans søn arkitekten, Kaare Klint (1888-1954), og senere barnebarnet, Esben Klint (1915-69), projektet. Kirken er altså skabt af hele tre generationer af Klint – familien, som især vækker genlyd hos arkitektur og designelskere.  

Kirken er placeret således, at den nærmest minder om en landsbykirke, placeret i hjertet af Bispebjerg. Men samtiden er kirken så stor og høj, at den både indvendig og udvendig nærmere fremstår som en katedral. Det enorme kirkerum virker overvældende når man træder ind i rummet, og samtidig opstår der en helt særlig ro og stilhed. Kirken er holdt i monotone farver og en helt enkel renhed, hvor den eneste dekoration i rummet er de gule mursten som kirken er bygget af. Arkitekturen er domineret af de mange søjler og høje nyfortolkede gotisk-inspirerede hvælvinger, som overalt i kirkerummet følger nogle serielle linjer og gentagelser i arkitekturen, der skaber en helt særlig dybde. En dybde som bliver forstærket af kirkens lysindfald. Dermed er de rene mursten, de mange gentagelser i arkitekturen og lyset med til at skabe et rum, som virker alt andet end jordnært og elementært. Kirken er det mest monumentale kirkebyggeri herhjemme i nyere tid, og tiltrækker derfor også mange turister fra hele verden. Desuden bliver kirken jævnligt brugt til arrangementer med lys, bl.a. natkirke, hvor der opstår en helt særlig stemning, når rummet bliver lyst op af såvel levende som elektroniske lyskilder.

Kirken har åbent de fleste hverdage. Tjek http://www.grundtvigskirke.dk for præcise åbningstider.

JESUSKIRKEN, VALBY

Jesuskirkens historie hænger, som mange andre dele af Valby, uløseligt sammen med bryggeren, Carl Jacobsen, og bryggeriet, Carlsberg. På grund af stridigheder, særligt professionelle, mellem Carl og faren, J.C. Jacobsen, valgte sidstnævnte at overdrage sit bryggeri, Gamle Carlsberg, til Carlsberg Fondet for i stedet at udbetale en arv til sin søn. En del af denne arv samt et kirkelegat fra Ny Carlsberg gik til opførelsen af Jesuskirken – et byggeri hvorigennem Carl kunne give den lille landsby, Valby, sin første (og monumentale) kirke og samtidig sætte et minde over sig selv og sin slægt. I takt med at Valby voksede sig større, blandt andet på grund af arbejdere og funktionærer tilknyttet bryggeriet, steg behovet for en kirke – noget Carl så som en gylden mulighed for at skænke sit lokalområde en imponerende kirke.

Navnet på kirken udsprang af Carls egen optagethed af Jesus’ to naturer; det guddommelige og det menneskelige, og det arkitektoniske arbejde blev lagt i hænderne på ingen ringere end Vilhelm Dahlerup, arkitekten bag bl.a. Glyptoteket og Det Kongelige Teater. Der var dog tale om en bunden opgave, hvortil Carl havde flere ønsker til det færdige resultat. Først skulle kirken “overgå alle de andre kirker i København i skønhed” og dertil skulle inspirationen til formsproget hentes i de sydeuropæiske kirker – noget, som du med det samme vil bemærke, hvis du besøger kirken. Dahlerup løste denne opgave ved at give kirken form som en klassisk basilika med pulpiturer adskilt med søjler, en stor korbue samt et 18,5 meter højt kor, hvorunder en stor del af familien Jacobsen, herunder Carl og J.C., nu hviler.

Belysningen i skibet er dæmpet, og vinduerne er enten små eller forsynet med glasmalerier, hvilket forstærker virkningen af lyset, der bryder igennem en stor vinduesrose og, ikke mindst, igennem mange vinduer i koret, der leder vores opmærksomhed mod alteret. Over koret kan man se det oprindelige romanske orgel, det berømte Cavaille-Coll orgel, som i dag står lige så velholdt, som da det blev bygget. Overalt, både i interiør og eksteriør, vil man finde svastika, et gammelt soltegn fra Indien, som Carl Jacobsen valgte som bomærke for sit bryggeri, Ny Carlsberg, i 1880. I 30’erne blev det, af politiske årsager, fjernet som bomærke, men beholdt på bygningerne.

Der er ingen tvivl om, at man i Jesuskirken har lagt betydelig vægt på udsmykning af interiøret, samt det at kirkens ornamentik skulle have en mangfoldig og fremtrædende rolle; der er således ikke, ganske i tråd med tidens stil, ikke to ornamenter, der er ens. Selv beskrev Carl det således; ”Jeg ønskede at ligesom i de oldkristelige kirker skulle alle ornamenter og søjleportaler være forskellige. Der måtte ikke være to ens og søjlerne skulle være af forskellig farvet granit. Det var let for Dahlerups uudtømmelige fantasi at opfylde disse fordringer, og hans tegninger havde min fulde tilfredshed.” Carls hustru, Ottilia, delte dette ønske, og nærede, i særdeleshed, stor kærlighed til detaljerede og farverige mosaikudsmykninger, blandt andet med forbillede i Ravenna.

Jesuskirkens indre byder dermed, modsat den mere simple røde teglbygning, på et hav af smukke detaljer, og den fremstår både teatralsk, omfavnende og overvældende – noget som i det protestantiske Danmark næsten forekommer os fremmed og insisterende. Der er dog ingen tvivl om, at kirken er udarbejdet med stor dedikation, skabertrang og kærlighed til projektet, og det er ligeledes tydeligt, at Carl havde en indtrængende passion for æstetik, kunst og de visuelle repræsentationer, der har evnen til at samle og oplyse folket. Med de mange udsmykninger og den monumentale arkitektur ønskede han at “yde min skærv til forherligelsen af Frelseren” – en forherligelse, som finder sit udtryk i utallige symboler, udskæringer, mønstre, farver og tekststykker.

At Jesuskirken både blev et personligt og prestigedrevet byggeri, viste sig da også i de de samlede omkostninger, der ved kirkens indvielse i 1891, havde nået en million kroner – et svimlende beløb, der var fire gange så stort som det oprindelige budget.

Vi håber, at I har fået lyst til at besøge Jesuskirken – én af vores absolutte yndlingskirker i København, der for os, altid er et besøg værd, og hvor vi altid finder nye detaljer. Der er vist ikke længere nogen tvivl om, at vi er glade for sydeuropæisk æstetik her på kanalen – og vi er da også taknemmelige for, at Carl og Ottilia delte denne begejstring, så vi i dag kan nyde og bevæges af deres imponerende filantropiske projekter.

Kirken er åben for besøgende og andagtssøgende tirsdag til fredag kl. 9.00 -12.00, og der er mulighed for guidede rundvisninger for større og mindre grupper efter aftale. Den første onsdag i måneden er der adgang til krypten og Jesuskirkens Historiske Samling på egen hånd kl. 9 – 12.

FREDERIKSBERG KIRKE, FREDERIKSBERG

Over for Frederiksberg Have, på hjørnet af Pile Allé og Frederiksberg Allé, ligger Frederiksberg Kirke – en smuk og enkel ottekantet kirke i barokstil, der stod færdigbygget i 1734. Med sit intime og symmetriske formsprog passer kirken, på fineste vis, ind i sit lokalområde, og dens lange historie som en nødvendig, lokal landsbykirke, kan fornemmes ved første øjekast.

Kirken blev tegnet af den hollandske arkitekt, Felix Dusart, som i samme periode blev indkaldt til hjælp med genopbygningen af København efter branden i 1728, og kirken skulle, ligesom to tidligere kirker på stedet (1653 og 1681), betjene en udflyttet menighed fra den hollandske koloni på Amager.
Med en ottekantet grundplan fulgte Dusart sit hjemlands protestantiske centralkirketradition, der i kirken har sit fundament i otte træsøjler, hvorpå loftshvælvingen hviler. En mangekantet kirke var på dette tidspunkt et særsyn i Danmark, hvor den hidtil eneste kendte af slagsen var Christian IV’s aldrig fuldførte Sankt Anna Rotunda i København, der blev nedrevet i 1660’erne.

I starten af 1730’erne boede Christian VI fast på Frederiksberg Slot, der var blevet anlagt mellem 1700 og 1703, og som i starten var tænkt som sommerresidens.
Den gamle Hollænderby havde på det tidspunkt taget navn efter slottet, og tiden var derfor, på alle måder, inde til, at den fik en passende kirke. Prisen for den nye kirke løb op i 8.100 rigsdaler, og selv om kongen støttede byggeprojektet af egen lomme, gik menigheden den kommende tid i møde med en betydelig gæld.
Senere blev borgere fra Vesterbro dog tilknyttet kirken, og med både kongeslot, kirke og dertil også skole, var grundstenen for Frederiksberg som en bydel i hurtig udvikling, lagt.

Kirken har siden sin opførelse i gennemgået mange om- og udbygninger, hvoraf de væsentligste er foretaget i 1750’erne, 1780’erne, 1864-65, 1874 og 1904.
Orgelet og det karakteristiske, oprindeligt tyske, prædikestolsalter er tilføjet i 1750’erne, og er et forsøg på at samle gudstjenestens to betydningsfulde led, nadveren og ordets forkyndelse, på ét sted.

Interiøret i Frederiksberg Kirke fremstår som et klassisk protestantisk kirkerum, og stemmer overens med dens ydre ved at bære et simpelt og rent udtryk med hvide og lysegrå farver, få genstande samt en sparsom ornamentik. Ved prædikestolsalteret, kan du finde maleriet, Nadveren, som er udarbejdet af guldaldermaleren, C.W. Eckersberg, og ophængt i kirken i 1841.

Frederiksberg Kirke er, som alle de førnævnte kirker, bestemt et besøg værd. Ikke kun på grund af dens yderst fine arkitektur og særegne oktogonale formsprog, som giver en følelse af nærvær og samling, men også fordi den har en lang, spændende historie bag sig, der begynder helt tilbage i 1600-tallet.

Kirken byder inden for gennem mange forskellige aktiviteter, herunder Lørdagscafé, Tirsdagstræf, Møde med de døde, aftengudstjenester, foredrag og koncerter.

____
Mange tak fordi du havde lyst til at tage med på tur rundt til nogle af Københavns fineste og mest sjælfulde kirker. Vi håber, at du selv har fået lyst til at udforske kirkerum i dit nærområde – måske du bliver lige så glad for dem, som vi er 🙂
De, der har fulgt med på KULTURKANALEN i noget tid, ved allerede, at vi elsker at tage rundt i København og kigge på fine facader, her er Marmorkirken f.eks. en særlig favorit, og hvis der er stemning for det, håber vi på at kunne lave en byvandrings-podcast til jer i 2021. Lad os endelig vide, om det kunne have interesse – og i så fald, hvilke bygninger I kunne tænke jer at høre mere om!

Tak for nu!
Kærligst, Ida & Nanna

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

Create your website at WordPress.com
Get started
%d bloggers like this: