PORTRÆT: DANSEKUNSTNER GEORGIA KAPODISTRIA

At skabe kunst med sin krop.

Som klassiske kunsthistorikere har vi sjældent beskæftiget os med dansen som kunstart, omend vi begge altid har været dybt fascinerede af det rum, de følelser og de tematikker, som dansen og danseren kan skabe og formidle. I dansen bliver den røde tråd ofte udfordret af en umiddelbarhed og en personlig fortolkning, noget som gør den uforudsigelig, åben og bredt favnende.

I dette portræt introducerer vi jer for Georgia Kapodistria, der beskriver sig selv som dansekunstner. Hun skaber nemlig kunst med sin krop, og gennem moderne dans og samtidsdans giver hun slip på sig selv som privatperson for i stedet at give sig hen i bevægelser, udtryk og kropslighed.
Vi er lige dele fascinerede af og nysgerrige på Georgias levevej og historie, og vi har derfor talt med hende om livet som danser samt hvordan det er, at benytte kroppen som redskab i sit arbejde hver eneste dag.

Georgia Kapodistria – Soloprojekt i Ljubljana, Slovenia, 2015. Fotograf Suncan Stone

Vi møder Georgia i sit lokalområde på det mangfoldige og farverige Nørrebro Bibliotek. Hun modtager os med smittende smil og kram, og vi får hurtigt et indtryk af en kvinde med et stort nærvær og en naturlig åbenhed.

Georgia kommer oprindeligt fra Middelhavsøen, Cypern, hvor hun voksede op med dansen som en stor del af hendes hverdag.
I lokalsamfundet var der stor tradition for, at piger gik til ballet, og det var netop balletten, som blev udgangspunkt for en voksende interesse for dans og performance. Som ung forelskede hun sig i den moderne dans, og hun besluttede sig for at følge drømmen om at blive professionel moderne dansekunstner.
Dengang kunne Cypern dog ikke tilbyde hende den ønskede uddannelse, og hun tog derfor til Tyskland, hvor det var muligt at gå til flere auditions og studere dans på universitetet . Efter uddannelsen flyttede hun til Danmark, hvor hun nu bor og arbejder som freelance dansekunstner og koreograf bl.a. på Åben Dans i Roskilde.

Der er ingen tvivl om, at den store passion for dans har været vejviseren i Georgias liv. Hun opsøger og inspireres af nye muligheder og udfordringer, og hun finder essentiel næring i kunstens mangfoldige og impulsive verden; “Jeg vokser af at se andres værker, om det er musik, teater eller dans. Men det som der særligt fascinerer mig med dans er, at der ikke altid fortælles en historie. Dans har ikke altid en rød tråd, jeg får lov til at fortolke lige nu og her”.

Gennem dansen udforsker Georgia tematikker, som ligger hende særligt på sinde. For tiden arbejder hun med afkolonisering som koncept i sit arbejde, både som danser, koreograf og formidler, og hun lægger stor vægt på at udforske mange forskellige kulturer i sit arbejde.

I dansen som kunstart er det kroppen, som bliver (kunst)genstanden, og det er derfor vigtigt, at den har så få begrænsninger som muligt. Når vi ser på dans er det først og fremmest kroppens bevægelser vi bliver mødt af, hvad enten det er dans på tv’et, i teatersalen eller på et dansegulv lørdag aften. Kroppen og dansen er uadskillelige.
For Georgia handler det om at stræbe efter, at kroppen bliver gennemsigtig, når hun danser. Hun arbejder med kroppen som udgangspunkt og afsæt, og når det ikke længere er danseren man ser på scenen, men derimod kroppen, skabes der en helt særlig åbenhed.

Arbejdet med kroppen og dens plads i verden er i det hele taget både vigtigt og essentielt; “Vi er kommet væk fra kroppen i vores dagligdag, og vi reflekterer ikke længere gennem kroppen, men i stedet gennem teknologi såsom computeren og mobilen (…) Vi er forbundet gennem vores kroppe, man kan nærmest tale om én fælles krop. Dansen er ikke kropsforskrækket, og den understreger, at vi eksisterer i relation til andre [kroppe]”.

Georgia Kapodistria: Show på en skole i Nablus, Palæstina , 2017.
Fotograf Karoliina Kreintaal

Det er tydeligt, at arbejdet som danser kræver, at man træner og øver sig meget, rigtig meget, og vi kan ligeledes mærke, at det har en stor betydning for alt, hvad Georgia gør. Særligt kan man ane, at hendes fornemmelse for relationer og verden omkring hende er formet af dansens nærvær og indlevelse.

Da vi afslutningsvis spørger Georgia ind til, hvad hun synes dansen, og kunsten mere generelt, kan, lægger hun særligt vægt på det særlige møde mellem mennesker; “Der skabes et rum, hvor folk kan mødes på en anden måde. Et rum som ikke findes uden for kunstens rammer – tilgængelig for alle på en eller anden måde. Kunsten kan samle folk på en anden måde”. På fineste vis handler dansen, i tråd med ordene fra Nicolas Bourriaud og Jacques Rancière, om relationer og beskuerens deltagelse i kunsten, noget som gør Georgias arbejde som dansekunstner særligt fængende.

Læs mere om Georgias igangværende projekt Aabent rum – et koreografisk udviklingsrum her.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

Create your website at WordPress.com
Get started
%d bloggers like this: