ANBEFALING: GENNEM DET GAMLE KØBENHAVN MED BROBY-JOHANSEN

I en tid, hvor man så let som ingenting kan slå op på Google eller de sociale medier for at finde relevant praktisk information, som man lige står og mangler, kan man let glemme de gamle opslagsværker og den overraskende information. I stedet søger man ofte med et bestemt formål og går glip af meget uforudset historie og viden. Det vil vi gøre noget ved. Derfor giver vi i denne uge en anbefaling til en guidet tur gennem København – med en bog i hånden! Ganske vist har den nogle år på bagen, men den er fyldt med gode historier og tips om alle de områder i indre København, som man ikke kender til i forvejen.

Vores anbefaling omhandler bogen Gennem Det Gamle København af forfatteren R. Broby Johansen (1900-1987), Gyldendal i 1951.
Den er udgivet i flere oplag, da den har været en populær bog til bogreolen. (Vores egen version er 4. oplag fra 1966) . Det er ikke en bog, som man finder i en hvilken som helst boghandel, men derimod i et af de (efterhånden få) antikvariater. Dette gør ikke bogen mindre interessant, og så støtter man også genbrugsprincippet til færre penge.

Bogens forfatter guider os på en ganske humoristisk, men også meget vidende måde gennem byen. Gade for gade, tilmed hus for hus i visse områder. Imellem de mange informationer er bogen fyldt med illustrationer udført af tegneren Gustav Hjortlund, som giver et detaljeret tidsbillede af København i 40- og 50’erne. Der er illustrationer af stort som småt. Billeder fra Strøget, museumsbygninger, dekorationer på huse, skilte, tegninger i fugleperspektiv, tårne, porte og tegnede kort. Der er det hele, og skiftevis i farver og stregtegninger.

Hvis man ikke vil læse bogen fra begyndelse til slut, kan man sagtens nøjes med enkelte nedslag og især kigge på de mange tegninger, som måske giver anledning til selv at tage skitseblokken med på næste rundtur i storbyen.

R. Broby Johansen var forfatter, og især gennem sit kulturhistoriske forfatterskab satte han sine spor i dansk litteratur. Efterfølgeren til den omtalte bog er Gennem det Ny København. Af andre serier af samme forfatter kan nævnes Med Broby i …, som er en række kunstvejvisere til alle dele af landet. Disse fås også i mange antikvariater og kan skaffes på nettet.

Find bogen i dit lokale antikvariat eller på antikvariat.net.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

Create your website at WordPress.com
Get started
%d bloggers like this: