ANBEFALING: ART IS THE HIGHEST FORM OF HOPE

Temperaturen bliver koldere og dagene ligeledes kortere i disse dage, og vi længes efter varme tæpper, te og ikke mindst gode læseoplevelser. Denne uges anbefaling finder vi i bogen Art Is the Highest Form of Hope fra 2016; en omfattende samling af forskelligartede citater, som alle knytter sig til kunstens verden.
Med bogen bevæger vi os væk fra kunstnernes værker og særegne visuelle udtryk, og får i stedet et personligt indblik i deres indre verden.

Hundredevis af kunstnere, med navne som Claude Monet, Jackson Pollock og Louise Bourgeois, bidrager med deres umiddelbare meninger, råd og tanker, og bevæger sig inden for mangfoldige temaer såsom disciplin, inspiration, samarbejde samt spørgsmål om succes og fiasko.
De fortæller os, hvad der fordrer deres fantasi, og de giver deres bud på, hvorfor kunsten er altomfavnende og essentiel for mennesket og menneskelige behov.

Det fantastiske ved samlingen af de mange citater er, at kunstnernes tanker og holdninger fremstår universelle og som noget, man kan forstå, lære af og forholde sig til på tværs af tid. Med de underholdende citater minder kunstnerne os om, at kunsten spænder over tid og kulturer, og at den, bedre end noget andet, kan samle, forundre og begejstre.

Bogen er perfekt til en langsom søndag i sofaen, og citaterne har potentiale til både at motivere og inspirere. Læs den fra ende til anden, eller dyk ned i forskellige temaer og enkeltcitater.

Afslutningsvis kan vi afsløre et par personlige citat-favoritter:

Stare. It is the way to educate your eye, and more. Stare, pry, listen, eavesdrop. Die knowing something. You are not here long.
– Walker Evans

I never saw an ugly thing in my life: For let the form of an object be what it may – light, shade, and perspective will always make it beautiful.
– John Constable

You have to learn to feel confident about the prospect of failing, because it’s so inevitable.
– Andrea Zittel

Her på KULTURKANALEN elsker vi gode citater og alverdens livsråd, og i Art Is the Highest Form of Hope finder du ét til ethvert humør.

Rigtig god læse-fornøjelse!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

Create your website at WordPress.com
Get started
%d bloggers like this: