5 FANTASTISKE FACADER

København er en af verdens fineste byer – ikke mindst på grund af den smukke og forskelligartede arkitektur, der danner ramme om det travle byliv. Hver bygning har sine egne særlige kendetegn, og for mange er de en integreret og naturlig del af hverdagen.
I dette indlæg stopper vi op og beundrer fem af vores yndlingsfacader – facader, som ledsager os på vores færden i byen, og som fortjener lidt ekstra opmærksomhed.

KØBENHAVNS BYRET/DOMHUS
Det første stop på vejen er Københavns Byret (arkitekt C.F Hansen, 1815), som majestætisk toner frem på Nytorv.

Bygningens facade sender tankerne til Rom og det antikke Grækenland med sit tempellignende udtryk og joniske søjler.
Over indgangen til bygningen står den velkendte sætning Med lov skal man land bygge, der ligesom antikreceptionen, henviser til forestillingen om demokratiets vugge. Senklassicismen var i det hele taget den dominerende stilart i starten af 1800-tallet, og mange kunstnere så tilbage, og lod sig i stor stil inspirere af antikke forbilleder.
Byrettens facade er en favorit, fordi den på én og samme tid er særegen og dominerende i det daglige bybillede. Den instagramvenlige og sydlandske farvetone gør, at facaden smelter sammen med den omkringliggende arkitektur og torvestemning.
De fleste kender til byretten fra mediebilledet, men facaden og dens overvældende velkomst fortjener at blive set og oplevet sanseligt på nært hold.

PALADS TEATRET
Palads Teatret, Palads Biografen, eller bare Palads (arkitekter Clemmensen og Nielsen, 1918) – kært barn har mange navne. Bygningen er placeret mellem Vesterport og Axel Torv, og er med sin vilde og opsigtsvækkende farvepalet en enestående arkitektonisk perle.

Farverne hører dog nyere tid til, og er udført af den omdiskuterede kunstner, Poul Gernes, i 1989. Mødet mellem nybarok arkitektur og de kraftfulde farver, som giver associationer til alverdens Disneyfilm, er ikke almindeligt set i Skandinavien. Dette er også udgangspunktet for de kritiske røster, som bygningen har modtaget flere gange og senest i 2018. For Poul Gernes var farverne altafgørende for kunst i det offentlige rum, noget der ligeledes blev tydeligt i udsmykningen af Herlev Hospital, hvor de havde til formål at skabe glæde og opmuntring.
Vi elsker Palads Teatrets facade, fordi den tilføjer en farveeksplosion til et ellers afdæmpet bybillede, ikke mindst på en regnfuld efterårsdag, hvor alt er gråt i gråt. Siden barnsben har bygningen været iøjefaldende, fascinerende og humørskabende for os begge, og den fortjener bestemt et ekstra kig.

THORVALDSENS MUSEUM

For det meste suser man bare forbi den illustrative billedfrise på facaden af Thorvaldsens Museum, når man enten i bil, bus eller på cykel kører gennem indre by. Men det er en skam, for frisen fortæller en spændende historie om én af Danmarks absolut største kunstnere, og desuden er den dekorative udsmykning noget af en sjældenhed herhjemme.

Da billedhuggeren Bertel Thorvaldsen i 1838 vendte hjem fra Rom, hvor han havde boet i 40 år, donerede han al sin kunst til staten. Det krævede en ny museumsbygning, som stod færdig i 1848 (arkitekt Gottlieb Bindesbøll).Thorvaldsen var i hele sit liv stærkt inspireret af antikken og det gamle Rom, hvilket museets arkitektur afspejler med søjler, varme farver, dekorationer og en gårdhave. Billedfrisen på museets ydervægge blev skabt af kunstneren Jørgen Sonne og forestiller Thorvaldsens hjemkomst til København. På fortællende vis består frisen af adskillige scener, hvor befolkningen med stor begejstring byder den allerede dengang verdensberømte kunstner velkommen hjem.

Vi håber, at du på din næste tur forbi museet vil stoppe op og give dig tid til at nærstudere den lange frise, som for øvrigt er ved at blive restaureret i etaper.

DET KONGELIGE TEATER (GAMLE SCENE)

På det smukke Kongens Nytorv står Det Kongelige Teater (arkitekter Ove Petersen og Vilhelm Dahlerup, 1872-74) og stråler om kap med de mange andre flotte bygninger, som pryder området; Charlottenborg, Magasin, Hotel d’Angleterre og Den Franske Ambassade, for at nævne nogle få. Når vi vælger at fremhæve Det Kongelige Teaters facade, er det fordi den, i vores øjne, kan noget helt særligt. Facaden er legende, eventyrlig og fortællende, og fyldt med små detaljer og forskelligartede udtryk.

Allerede siden 1748 har Det Kongelige Teater haft til huse på Kongens Nytorv, hvor det første teaterhus blev tegnet af hofbygmester, Nicolai Eigtved. Bygningen, som vi kender den i dag, blev dog opført som resultat af det politiske systemskifte i 1849, hvor Staten overtog driften og ønskede, at teatret skulle være for hele nationen. Den nedslidte bygning havde dertil svært ved at konkurrere med pragten i de nye folkelige scener, som hastigt blev opført, og løsningen blev derfor en ny bygning på samme adresse.

Bygningen er med sin historicistiske stil inspireret af datidens blomstrende teaterliv og andre store teatre i europæiske storbyer, herunder i Wien og Paris. Den monumentale facade, med tre indgange, loggia og dobbeltsøjler, tager afsæt i italiensk renæssance, og drager beskueren med sit festlige og prægtige udtryk. Dog er det særligt udsmykningen, som kræver ekstra opmærksomhed; kalk- og sandstensdekorationer, der forestiller blomsterranker og slyngede bånd, pilastre, gesimsbånd og figurgrupper, er bare en lille del af den detaljerigdom, som skaber adskillelige dekorative fortællinger. På den måde bliver facaden en forsmag på det pulserende teaterliv, som vil finde sted, når man træder ind gennem dørene.

MARMORKIRKEN (FREDERIKS KIRKE)

Selv efter utallige gåture op og ned ad Bredgade, er Marmorkirken stadig den bedste overraskelse, som pludselig bryder frem mellem tætpakkede bygninger og folkemængder. Facaden, som selvsikkert møder én, er udpræget æstetisk tilfredsstillelse og et eksempel på arkitektur, der går op i en højere enhed.

Marmorkirken har en lang historie bag sig med skiftende arkitekter samt ønsker om anvendelse og udformning. Oprindeligt havde kirken til formål at skabe et samlende midtpunkt i Frederiksstaden, og var tænkt som et monument for det oldenborgske kongehus og Frederik den femte. Arkitekten Eigtved tegnede kirken omkring 1740, og Frederik den femte nedlagde efterfølgende grundstenen i 1749.
Dog var de følgende år præget af langsommeligt og afbrudt arbejde, strammede bevillinger og modificerede byggeplaner, hvilket betød, at byggeriet først fuldførtes i slutningen af det 19. århundrede. Finansmanden, C.F. Teitgen, købte kirkegrunden, inklusiv den henlagte ruin, i 1874, og lod professoren, Ferdinand Meldahl, lede arbejdet med kirken, som stod færdig i 1894.

Kirkens smukke flader i marmor og pudset murværk skaber en yderst elegant facade, som videre fuldendes af en imponerende kuppelbygning i romersk barokstil (stærkt inspireret af Peterskirken). Det kan være svært at finde noget smukkere end synet af den mægtige kobbergrønne kuppel mod en klar blå himmel, og for os er der er ingen tvivl om, at Marmorkirken er én af de smukkeste kirkebygninger i Danmark.

Vi håber, at du er blevet inspireret til at gå på jagt efter de fantastiske facader, og at du vil give dig tid til at beundre dem og deres meget forskellige udtryk.
God fornøjelse!

Leave a comment

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

Create your website at WordPress.com
Get started
%d bloggers like this: